1 / 5 sider - klik for at bladre

Oplysningstiden og Ludvig Holbergs 'Erasmus Montanus'

  • Dansk
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 5 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Oplysningstiden og Ludvig Holbergs 'Erasmus Montanus' er en dansk-opgave til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 5 sider (2.419 ord, ca. 11 min. læsning) og blev publiceret 10. februar 2016.

Denne opgave analyserer Ludvig Holbergs komedie 'Erasmus Montanus' fra 1723 i kontekst af oplysningstiden. Den redegør for dramaets handling og karakterer, samt diskuterer Holbergs samfundskritik og værkets vedvarende relevans, herunder perspektivering til janteloven.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af Ludvig Holbergs 'Erasmus Montanus' med fokus på oplysningstiden og samfundskritik. Værket perspektiveres til nutiden og janteloven.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • drama
  • erasmus montanus
  • janteloven
  • komedie
  • ludvig holberg
  • oplysningstiden
  • rationalisme
  • samfundskritik

”Du må ej heller dutte mig, din tølpel! ” Siger Rasmus Berg med sit nye navn, Montanus, til sin bror, efter han har været på en fin latinskole og nu er kommet hjem og blevet en lærd mand. Hans kvikke bror, giver hurtigt sin mening til kende om Montanus’ nye fine fornemmelse og siger: ”Rasmus Berg er vel en klog mand i himmelen, men en nar på jorden”.

Oplysningstiden var en periode i europæisk kultur, som strækker sig i tidsrummet fra ca. 1720-1800. Oplysningstiden ser optimistisk på fremtiden og menneskers muligheder. Oplysningstiden har fået sit navn, fordi at tidens tænker mener at de kaster lys ind i mørket, så mennesker kan få en klarer forståelsen og skabe en bedre verden. Perioden er præget at rationalismen, som har fokus på menneskets fornuft. Her begynder man at få tiltro til, at folk skal være med til at bestemme og begrebet demokrati kommer på banen, hvilket fører til den franske revolution, men Danmark er tilfreds med den daværende samfundsorden. Tidens forfattere dyrkede her en argumenterende stil, og brugte teatret både til underholdning men også opdragelse. I denne periode har Danmark det der kaldes oplyst enevælden, hvor det er kongen der bestemme. Borgerskabet vokser sig større og større, dvs. at der kommer flere købmænd, håndværker osv. På den måde opstår en ny borgerlig kultur, hvor man diskutere samfundet. Episke og dramatiske genre er de førende i oplysningstiden, via litteratur kunne forfattere kritisk reflektere over samfundet og argumentere for deres holdninger. Der skrives i klassicistisk stil, som er præget af et enkelt og fornuftigt sprog. Dramaer bliver meget populære i denne periode, hvor bl.a. Ludvig Holberg sætter flere samfundskritiske stykker op, men bliver dog nødt til at være meget indirekte med sine holdninger, da det stadig er kongen der bestemmer. Han begynder også at argumentere for og imod samfundsorden i bl.a. essays.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver