Analyse af Ludvig Holbergs 'Erasmus Montanus'

Indholdsfortegnelse

Indledning2

Oplysningstiden2

Samfundsstruktur2

Menneskesyn3

Slægtens og ærens forandring3

Ludvig Holberg3

Analyse4

Resume4

Personkarakteristik4

Sproget5

Komposition5

Temaet6

Fortolkning7

Kildekritik7

Perspektivering8

Konklusion8

Litteraturliste9

Indledning

”At kaste lys ind i et mørke” er en metafor, som oplysningenstidens tænkere benytter sig af. Det vil sige, at man skal hjælpe fornuften på vej ind til mennesket og samfundet, sådan så fordomme og dårlige vaner kan ryddes af vejen. Dette kan være med til, at hjælpe mennesket med, at få en klarere forståelse, og skabe en bedre verden. I begyndelsen af oplysningstiden i 1690-1780 var fornuft og rationalisme et nyt fænomen for borgerne. Det var en ny tid, hvor man skulle bruge sin fornuft, og have en optimistisk tro på den menneskelige fornuft. I århundreder var man præget af det kristne menneskesyn, der omhandlede, at vi alle er syndere, som hele tiden kommer væk fra det gode. Man regnede med, at mennesket ikke kunne finde vej ved egen hånd, men kun ved hjælp af Gud. Dette menneskesyn har nu ændret sig, nu skal man som menneske selv finde frem til det gode ved hjælp af fornuften, som vi alle er skabt med.

Jeg vil i denne opgave beskæftige mig med oplysningenstiden, og hvad der karakteriserer denne periode. Desuden vil jeg analysere og perspektivere et af Ludvig Holbergs værker, en komedie, kaldet Erasmus Montanus, med stor vægt på temaerne slægt og ære. Til slut ønsker jeg at konkluderer ud fra min analyse af Erasmus Montanus.