Analyse af Ludvig Holbergs 'Erasmus Montanus'

”Erasmus Montanus” er en komedie i 5 akter, som blev skrevet i 1723 af den dansk-norske forfatter Ludvig Holberg. Holberg er kendt for at skildre oplysningstidens holdninger og værdier i sine værker, ved at gøre brug af humor og logik. Komedien omhandler bondestudenten Rasmus Berg, som vender hjem med en følelse af overlegenhed fra København til sin fødeby på Bjerget. Montanus belærer sig vidt og bredt om hans teoretiske påstand på verdensbilledet ”Jorden er rund”, og vil bestemt ikke underlægge sig andres meninger og logik. Han glemmer dog at koncentrerer sig om det der foregår på jorden, dette udløser sig til en større konflikt i byen, da den nye viden bryder den religiøse opfattelse af verden og dermed opstår der en distance mellem Montanus og bondefolket. Komedien skildrer en social konflikt mellem samfundsklasser, samt hvad det egentlig vil sige at være lærd. Denne opgave foretager en analyse, fortolkning samt perspektivering af komedien ”Erasmus Montanus”. Jeg har valgt at inddrage faglige begreber som høflighedsprincipper, indre/ydre konflikter, syllogismer, fortolkning og perspektivering.

Komedien ”Erasmus Montanus” skildrer konflikten mellem samfundsklasserne, som allerede kommer til udtryk i 1 akt (eksposition s. 3-15). Montanus forældre modtager et brev på latin fra deres lærde søn i København. Brevet er uforståeligt for hans forældre samt bønderne i landsbyen. Holberg skriver; ”Det er skade at degnen ikke er i byen, thi der er så meget latin i min søns brev som jeg ikke forstår”. (Ludvig Holberg, s. 3). I 2 akt (knude s. 17-31) for vi præsenteret udviklingen af konflikten mellem Erasmus og hans bror Jacob, som senere hen udvikler sig til, at landsbybeboerne deltager i konflikten. I 3 og 4 akt (krise s. 36-68) starter komediens hovedkonflikt som skildner oplysningstidens tanker og ideer, da Montanus disputerer om at jorden er rund overfor bondefolket. Ludvig noterer; ”Det kommer deraf at jorden er så stor at man ikke kan mærke dens rundhed”. (Ludvig Holberg, s. 36). Oplysningens viden omkring jordens facon falder ikke i god jord hos samfundet, selvom Erasmus Montanus ufejlbarligt argumentere om hans påstand. Montanus påstand går imod alt hvad kirken mener og derfor bliver han betragtet som et ukristent menneske af landsbyben.