Uddrag fra opgaven
Nr. 5. Landing Der står du, dig, alene. Alene, men til din store overraskelse er du ikke alene, mere. Den følelse, og tankegang, som har tæret din krop og sjæl op, langsomt, indefra. Jeg imødekommer dig, med vidt åbne arme og omfavner dig herefter, men du er kold, og du er ikke tilstede. Jo du er jo til stede fysisk, men dine øjne er som at se ned i det store mørke hav, tomt. Det var forår 2015, vinteren var lige slut i Grønland, og jeg var på besøg hos min kommende hustru. I det vi står der i ankomsthallen
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang