Landing

Vi skal til Spanien på lørdag! Spanien! Spanien! Råber jeg, så hele nabolaget kan høre mig. Min mor og far ser glade på mig. ”Der er jo stadig to dage i skolen, så vær lige lidt rolig” siger min mor med en lidt nervøs stemme. Jeg glæder mig bare så meget! Jeg går ind på min søsters værelse, og giver hende den glædelige nyhed. Vi skal endelig væk fra det her lorte hul i en uge! Det banker på døren. Per står i døren og venter på mig. ”Kom nu Marcus”, vi kommer fandeme for sent!” råber han hårdt. ”Ja ja, jeg er her nu. Min far er gået for længst han er jo en del af millitæret. Det er meget sejt at have en far der er med i millitæret! Per synes også det er sindssygt sejt, han er faktisk lidt jaloux. Jeg siger til Per at jeg skal til Spanien. Han bliver lidt stille. Hvad er der Per? ”Kan du ikke huske sidste gang du var ude og flyve? Du græd jo, og fik det helt vildt skidt da i skulle lande?” siger Per med nedtrygt ansigt. Jeg får det helt skidt da han siger det. Jeg valgte bare at gå i forvejen. Jeg kunne ikke koncentrere mig i skolen. Jeg kunne ikke få landingen ud af hovedet! Hvad nu hvis det går galt igen, og jeg ikke kan være ligesom et normalt menneske. Vores lærer skrev hjem til min mor. Hun spurgte mig hvorfor jeg havde været fravær. Jeg ignorerede hende bare og tænkte videre på Landingen. Efter jeg havde tænkt i noget tid, besluttede jeg mig at jeg ville ringe til Per. Jeg siger til ham at jeg ikke er bange mere. Jeg skal vise at jeg ikke er en slapsvans, og godt kan flyve i et fly og lande, uden nogen problemer! Jeg følte mig godt tilpas igen. Per var stolt af mig. Jeg blev helt rørt og glad. Nu var der ikke noget der kunne gå galt. Mig og Per fulgtes igen. ”Det er fredag!” siger per totalt girede op! ” jeg ved det, jeg glæder mig så meget!” En dag tilbage tænkte jeg spændt. Heller ikke i dag kunne jeg tænke ovre i skolen. Jeg tænke kun på at vi skulle væk fra vores eget lille hus ude i ingenting, og hen til varmen. Min mor tog det ikke så tungt hun ved godt at jeg var meget spændt. Jeg tænke ikke på andet hele dagen. Da jeg er på vej hjem fra skole var jeg den gladeste dreng der fandtes på hele kloden! Jeg gik ind a hovedøren og min far var ikke kommet hjem. Underligt, han plejer altid at være hjemme før mig. Jeg ligger hele eftermiddagen på min seng og ser videoer fra folk der lander i Spanien. Jeg elsker at se folks reaktioner og se om jeg kan lære noget, så jeg ikke bliver så bange når jeg selv skal lande. Jeg har prøvet at flyve en gang i hele mit liv. Landingen var det værste der er sket i hele mit liv. Men jeg har taget mig sammen tænker jeg med stolthed! Da jeg kom ned i stuen for at spise aftensmad, sidder mine forældre med et trist blik. ”hvad sker der?” spørg jeg meget bange? Min hånd ryster så gaflen ryger ud af min hånd. ”Det er sådan at far er blevet tilkaldt til millitæret i morgen, hvor vi skal rejse.” siger min mor meget trist. Jeg fæller en tårer. ”Skal vi så ikke afsted?” ”hvis ikke du får spurgt en ven, så gør vi ikke” siger min mor. Jeg løb som jeg aldrig har løbet før op på mit værelse og ringe til Per! Han tog den ikke. ”FUCK” råber jeg. Jeg er ligeglad om alle kan høre mig, jeg vil bare gerne afsted! Jeg ringer til Per hele aftenen. Lige inde jeg giver op tager han telefonen. ”Per, Er du der?” skynder jeg mig at sige. ”Ja, hvad så. Hvorfor har du ringet til mig 24 gange?” spørg han bekymret. ”vil du med til Spanien i morgen?” ”JA det vil jeg da meget gerne, men hvorfor må jeg lige pludselig det?” ”YES, jeg forklare det til dig i morgen, vi ses Per!”