Mit blik rammer dig utrolig hurtigt, og jeg mærker tydeligt i mine håndflader hvordan de bliver fugtige. Mit hjerte begynder at banke hurtigere end det gjorde før. Jeg ser hvordan dine mundviger begynder at vende opad, og jeg kan lige nå at fremstamme et lille ”hej” ud igennem mine læber før du krammer mig hårdt. På vej ud til bilen, stopper jeg hurtigt med at lytte. Jeg dagdrømmer mig væk igen. Jeg er igen tilbage som en fugl, jeg spreder mine vinger og flyver hen over bjergene. Jeg mærker den kolde brise, og ryster den af mig. Jeg ryger hurtigt ud af mine tanker igen, da du giver mig et slag på skulderen og kigger surt på mig :”Lytter du overhovedet efter?”. Jeg nikker bare kort.
Vi drejer ind i indkørselen og du slukker bilen. Jeg går indenfor, og kigger rundt. Alt ligner det samme. Det gjorde mig ikke spor, for jeg er ikke hjemme længe af gangen. Jeg skal flyve igen i nat, pga. mit arbejde. Jeg arbejder som arkitekt i udlandet, så jeg er sjældent hjemme. Jeg er også lidt af en enespænder, så at rejse alene, er helt fint med mig. Jeg går rundt i stuen og tænder for radiatoren, her er virkelig køligt. Jeg kunne høre døren lukkede, og der kunne jeg allerede vide at jeg netop var alene igen. Jeg sad bare og stirrede ud i luften. Tiden løb fra mig, så da jeg kiggede på klokken, så var det ved at være sengetid. Jeg gik op ad trappen og ind på badeværelset. Jeg kigger i spejlet, og kan se en slidt, træt og frustreret mand. Jeg giver bare langsomt op. Jeg mister min familie, derefter min eneste ene, og nu mig selv. Jeg begynder bare at pakke min taske, og så ringer jeg efter en taxa. Der går kun femten minutter før der bliver dyttet ude foran. Jeg tager tasken over skulderen, låser døren og derefter sætter jeg mig ind i taxaen. Jeg kiggede ud af vinduet.
Det er gratis at oprette en konto