Ensomhed, mode og et uventet møde

Det var halv lummert, der hvor jeg sad på trappestenen ude ved cykelskuret. Skole klokken ringede, jeg gik ikke til time, min smøg skulle jo ryges færdig. Da jeg var færdig slentrede jeg langsomt igennem gangen, jeg orkede alt andet end at skulle i skole. Jeg kom 20 minutter for sent. Jeg satte mig bagerst i lokalet, tog min computer frem, og satte mig bare til at læse lektien. Min lærer kiggede kort på mig, blinkede hurtigt til mig, og satte sig da til at lave noget på hendes computer. Bogen vi skulle læse handlede om en pige med psykiske problemer. Jeg syntes den var spændende. Kl. 12 havde vi fri. Alle de andre skulle hjem til hinanden, men ikke mig. Jeg gad ikke det pjat. Jeg tror mest af alt at jeg ikke gad dem, fordi de ikke gad mig. De synes jeg var mærkelig fordi jeg kunne lide noget andet end dem. Mode. Jeg elskede mode

På turen hjem fra skole sad jeg og ventede ved busstoppestedet. Der kom en pige hen og satte sig ved siden af mig. Hun hørte musik, og læste den her bog, ”Improve yourself” tror jeg den hed. Omslaget på den var helt nyt og modernistisk. Jeg hadede bøger, men jeg kunne nu meget godt lide pigen. Jeg havde ikke et hende før, men hun var noget af det smukkeste jeg længe havde set. Hun havde langt lyst hår og de her meget markerede kindben. Hun var slank som en model. Jeg havde aldrig set noget lignende. Hun gik i Rick Owens fra top til tå. Aldrig havde jeg set mage. ”He… Hej” fik jeg hævet ud af mig selv. Men intet svar fik jeg. ”Du.. Du er meget smuk” forsøgte jeg igen. Men intet svar. Jeg skulle lige til at prikke hende, da bussen trillede hen til stoppestedet. Da hun trådte ind i bussen skimtede jeg hendes høretelefoner, og da gik det op for mig hvorfor hun ikke svarede. I ren forstenet hed glemte jeg at sige ind i bussen. ”Pis”, tænkte jeg. Da jeg kom hjem, var maden blevet kold. Vi spiste altid så nøjagtigt, så hvis jeg ikke nåede bussen, nåede jeg ikke aftensmaden. Hun sad i stuen. Hun var ret sur, da det var tredje gang jeg kom for sent hjem. Jeg smurte mig selv en bolle, og gik op på mig værelse. Mit værelse, var dækket af farverige, avangarde mode tøjs collager. Det var for det meste det eneste jeg lavede når jeg kom hjem efter skole. Jeg elskede mode. På det tidspunkt betød det næsten alt for mig. Det var det, der stadig var med til at holde sammen på mit liv i de svære tider. 2 måneder forinden var min far død af kraft, og hele perioden hvor han havde haft kraft, havde min mor gjort så meget her hjemme, at hun havde fået stress. Men nu var der den her pige. Jeg kunne ikke tænkte på andet. Jeg lå bare i min seng, og tænkte på hvordan jeg dog kunne komme til at møde hende igen. Jeg havde aldrig set hende på skolen før.