Undskyld, jeg først skriver nu, men her er sket noget så forfærdeligt, at jeg simpelthen ikke har fået skrevet. Desuden er Mikkel her heller ikke længere til at opmuntre mig - jeg har ikke set ham siden katastrofen. Måske lever han, måske gør han ikke. Jeg bor ikke på det hotellet læng-ere. Lige nu befinder jeg mig i et telt sydøst for min hjemby. Min mor sover lige nu, min far er i færd med at skrive til farmor og resten af familien hjemme i Danmark. Jeg er egentlig glad for at, resten af familien ikke kom med. Selvom jeg savner dem så utrolig meget, tror jeg ikke, at de nogensinde ville komme sig over det, der skete for 1 uge siden.
Det hele startede i onsdags. Jeg var ude og købe ind sammen med Mikkel, som sædvanligt handlede vi hos Luca - hans bror arbejder også som frivil-lig. Vi tog os som altid god tid butikken, imens min mor arbejdede ude i marken, det gør hun hver onsdag. Mikkel var som altid meget hypper, men det kan jeg nu meget godt lide :) Da han var færdig med at fjolle rundt, og vi skulle til at betale, begyndte jorden under os at ryste. Det ryst-ede så voldsomt at, det nu var svært at se for alt støvet! Der gik ikke lang tid før Mikkel totalt forsvandt for mit syn, dog var det eneste jeg kunne tænke på, om mor og far var okay. Pludseligt føltes det som om jeg mistede alle kræfter i benene, og jeg faldt langsomt sammen.
Det er gratis at oprette en konto