Ørneflugt er skrevet af Henrik Pontoppidan i 1899, som et slags modsvar til Den Grimme Ælling. Det vil sige at novellen er skrevet under perioden det moderne gennembrud, som man også kan fornemme teksten er præget af, men det vil bliver forklaret yderligere senere. Novellen titel siger egentlig bare noget om, hvad historien handler om, hvilket er ørnens Klavs’ flugt fra en præstegård. Ørneflugt er en novelle, da den opfylder mange af de karakteristiske træk for netop denne genre. Den er blandt andet kort (8 sider) og følger kun ét enkelt handlingsforløb – det vil sige vi kun følger ørnen Klavs’ historie og har kun fokus på dens handlinger. Vigtigst af alt, er nok at hovedpersonens problem er sat i sammenhæng med miljø.
Analyse
Ørneflugts handlingsforløb er kronologisk og følger hjemme-ude-hjemme strukturen. Det gør den fordi ørnen Klavs først befinder sig på præstegården, hvorefter den begiver sig ud i verden, for at den til sidst begiver sig hjem igen. Tiden handlingen udspiller sig i er ukendt, men teksten er skrevet i datid. Sproget er gammeldags, da der bruges mange tillægsord, sætningerne er lange (39-44) og ordene staves anderledes (voxe).
Hvis man ser på det fysiske miljø, forgår handlingen på en præstegård og ”ude i verden”. Handlingen kan ikke forgå i Danmark, da der står at der er bjerge. På præstegården lever ørnen både sammen med mennesker, ænder, høns og får.
Det er gratis at oprette en konto