Novellen “Ørneflugt” kan sidestilles med H.C. Andersens “Den grimme ælling” idet de begge beskriver forholdet mellem arv/miljø. De har de samme synsvinkler og grundholdninger, og alligevel er de forskellige i opbygningen idet den grimme ælling flygter hjemmefra, hvor Klavs derimod flyver ud i verden i beruselse af at kunne flyve.
Selvom deres grunde er forskellige, er motivet det samme: at komme hjemmefra for at se om der skulle findes noget bedre bag den næste “bjergtop”. Ællingen bliver gang på gang nødt til at flygte fordi den bliver gjort fortræd eller mobbet af de mennesker/dyr den møder på sin rejse, mens Klavs møder en hunørn som han drages af. Historien melder ikke noget om hunørnen lader sig forfølge af Klavs, fordi hun kan se at han er uerfaren med at flyve i den store verden, og vil drille ham eller om hun er interesseret i ham.
Fælles for begge historier er, at hovedpersonerne fortsætter ud i den store verden, fordi de er af den overbevisning, at der findes noget bedre henne om hjørnet. Både ællingen og Klavs, er i samme situation, men Ørneflugt er bare lidt længere henne. Klavs har fundet anerkendelse i præstegården efter han er blevet fundet i skoven, hvor han efter min opfattelse, er gået omkuld efter at være undsluppet fra ligende omstændigheder, som ællingen levede under. Historien om ællingen starter derimod inden den kommer ud af ægget, og indtil den bliver anerkendt af svanerne og menneskene ved gadekæret.
Det er gratis at oprette en konto