Udviklingspsykologi: Erikson, Mahler, Stern og Bowlby

Hvad udgør grundlaget for en stabil jeg-identitet i den første udviklingsfase ifølge Erik Erikson?

Den første fase i udviklingsfasen kaldte tysk-amerikaneren Erik H. Erikson for fundamental tillid kontra mistillid. Denne fase, der varer fra 0-1 år handler om spædbarnets udvikling. Spædbarnet har endnu ikke lært at være uafhængig fra sine primære voksne og dermed tage vare på sig selv. I denne fase er det vigtigt ifølge tysk-amerikaneren, at barnet får tilfredsstillet behovene for mad, varme og kærlighed på en stabil, kærlig og omsorgsfuld måde. På denne måde danner barnet en fundamental tillid til omverden. Når barnet får opfyldt disse behov vil det eventuelt opdage, at personer og ting også eksisterer uden for barnets synsvinkel.

Hvad kan ifølge Erikson være farligt for barnets selvstændighedsudvikling i den anden fase?

Den anden fase kaldte Erikson for selvstændig vilje kontra skam og tvivl. Når barnet er et år gammelt, er barnet i fuld gang med udviklingen af egne kompetencer. Det kan gå, tale lidt, lege. Dette gør, at barnet udvikler autonomi.

Opmuntring af barnets initiativ og tilladelse til at lade barnet opdage, lære nye ting og omgå sig frit til at begå fejl giver barnet gode rammer for at udvikle selvtillid, selvstændighed, autonomi og tillid til omverden. Fx kan man lade barnet bruge dets lærte kompetencer til at spise, tage tøj på eller lege selv for at det kan have en større tiltro til, at det kan klare sig selv.