Jeg sad helt afslappet i min slidte røde lænestol og læste min avis, mens min kone og to sønner sad i sofaen og så på vores ret nye fjernsyn. En dæmpet stemning af talen fra fjernesynet, vores hund der bare gik rundt og snusede til alt i sin rækkevide og bladren af sider hver gang der var læst en side færdig i min avis. Ude fra vinduet var der kulmørkt, og en lidt kraftig blæst. Vi troede ikke det var noget alvorligt, da vi havde haft mange kraftige blæste fornyeligt.
Efter en times tid, hvor klokken snart var 18:00, og jeg skulle få hestene ind i deres stalde og jeg trådte ud af huset. Dér så jeg den. Jeg troede aldrig at jeg nogensinde skulle overværge noget så sindssygt. En kæmpe tornado på et par kilometers afstand flænsede sig igennem marker af korn og grøntsager. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, den havde en virkelig kraftig blæst med sig, det var lige før at jeg ikke kunne forblive på jorden, så jeg blev nød til at holde fast på vandhanen, et par meter fra huset. Trods af den kraftige blæst, som fik mit hår til at flagre frem og tilbage og gjorde det svært for mig at se, var det ikke som det var virkeligt. Mine ører skar af den skrigene blæst der bare blev værre og værre, min kæbe ramte jorden da alt høet, der var spændt godt sammen, lettede fra jorden og tilsluttede sig, med de andre ting, tornadoens blæst, havde fået fat i. Den blå himmel var helt forsvundet bag de truende mørke skyer. Efter at have stirret på mine omgivelser i hvad der føltes som timer, slog det mig at tornadoen var frygteligt tæt på og var på vej mod mit hus, og markerne bagom, hvor hestene befandt sig.
Det er gratis at oprette en konto