Jeg så hende ligge dér foran mig. Hun var bleg i ansigtet og så helt livløs ud. Nej! Hun kunne ikke være død! Hun måtte ikke være død! Jeg havde boet hos hende, siden min mor døde i januar, og hun var den eneste, jeg havde tilbage. Jeg flyttede ind hos hende allerede, da min mor blev syg. Hun havde altid været der for os.
Jeg løb hen til hende og prøvede at live hende op igen. Jeg vidste jo inderst inde godt, at det var nyttesløst, men jeg prøvede alligevel, for hun var vitterligt alt, jeg levede for. Jeg vidste ikke, hvad jeg nu skulle stille op med mit liv. Min far var i realiteten stadig i live, men han havde valgt mig fra, så for mig var han ligeså død, som min bedstemor nu var. Jeg havde ingen tilbage længere.
Det bankede på døren. Hårdt. Så gik døren op, og ind kom en meget høj, tynd mand. Der var nogle træk ved ham, som jeg kunne genkende, men hvem han var, kunne jeg ikke se. Hvem var han? Hvad lavede han her? Tankerne fløj rundt inde i mit hoved, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op.
Det er gratis at oprette en konto