De værste ting i ens liv sker oftest, når man er lille, ung og står uforstående over for verden.Det gjorde det i hvert fald i mit tilfælde. Jeg var ca. fem år, da min mor fandt sin nye kæreste [NAVN C]. Jeg kunne ikke lide ham, i hvert fald ikke til at starte med. Men eftersom tiden gik og [NAVN C] blev ”den nye far” var jeg dog tryg og glad for ham. Det eneste der undrede mig, var bare at han aldrig sagde farvel til mig. Det gjorde nok ikke så meget i den alder jeg var, fordi jeg jo havde min mor. Dagen derpå skulle jeg til fodboldkamp og min gode kammerat [NAVN A], stod klar og kaldte på mig nede foran vores terrasse. Kyssede min mor farvel, mens [NAVN C] fulgte mig ned til [NAVN A] og sagde vi skulle passe godt på hinanden og gik op igen. Et stykke tid efter da kampen var fløjet i gang, kunne jeg allerede mærke at det ville gå godt. [NAVN A] og jeg spillede en forrygende kamp og blev hyldet for vores præstationer. På vejen hjem gik vi og legede at man ikke måtte ramme revnerne, som er mellem fliserne. Da vi når frem til vores vej og [NAVN A] drejer ind til hans opgang, siger vi farvel til hinanden. Jeg går videre hen mod min opgang, kan jeg se at der er noget galt. Omkring 10 politibetjente står i kø hele vejen op af opgangen, hvor jeg kan se at det vores lejlighed de vil ind i. Jeg havde ingen anelse om hvad der var sket og kunne ikke komme hurtigt nok ind. Men en af politi mændene ville ikke lukke mig ind, før jeg fortalte hvor [NAVN B] var henne. Jeg havde ingen mistanke om hvem det kunne være og svarede pas. Men da betjenten vidste jeg havde forbindelser til ham, viste han mig et biled af [NAVN B]. Jeg kunne ikke tænke klart i de få sekunder og begyndte at græde. Kort efter kom min mor ud for at trøste mig, hun kiggede mig dybt i øjnene og sagde at det nok skulle gå. Jeg skyndte mig op på mit værelse, tog fodboldtøjet af og lagde mig til at sove. Dagen efter sat jeg ind til morgenbordet, hvor min mor sad bedrøveligt og kiggede i avisen. Jeg spurgte hende forsigtig og med følelser, hvad der var sket med [NAVN C]. Hun tøvede meget og jeg kunne næsten ikke forstå hvad hun sagde, men det jeg fik fat i var: Han er væk… aldrig… igen… Jeg blev bange. Men 5 min efter kunne jeg høre dørens lås gå op, og se [NAVN C] komme ind af døren. Min mor og jeg løb så hurtig vi kunne hen og krammede ham. Jeg spurgte ham derefter hvorfor han ikke var hjemme i går, men ingen reaktion fra [NAVN C]s side. Han gav slip på vores faste kram og begyndte at græde. Farvel viskede han i mit øre og sagde at jeg skulle passe på mor. Der var, masserer spørgsmål han gerne ville svare på, men det ville for farligt for jer sagde han. Han kyssede min mor, gik ud af døren og vi har ikke hørt fra ham siden. Lige siden har jeg været opmærksom på, når nogle har sagt farvel.
Det er gratis at oprette en konto