Den gang jeg var barn, eller den gang jeg var yngre, var livet en stor leg. Mine venner og jeg, piger, men mest drenge, legede altid. Der gik ikke ti minutter hvor vi ikke legede.
Alle legede med alle, for den gang var der ingen forskel på om man var pige eller dreng. Det eneste tidspunkt der blev gjort forskel var stort set kun når vi legede ”kysse leg”, hvor drengene råbte og skreg, hver gang de blev fanget og overfaldt af en flok piger. Hvis de var blevet overfaldet af en flok piger på samme måde i dag, tror jeg ikke ligefrem de ville havde råbt og skreget. I hvert fald ikke i protest…
Da jeg var yngre, legede vi også over alt. I børnehaven, hjemme hos hinanden, i skoven, i haverne og vi legede alene. Når vi var hjemme hos hinanden, var det tydeligt at det var den som boede i huset, der fik lov til at bestemme. Nok mest fordi det var hans eller hendes ting vi legede med, men det er nok fordi som barn har man ejerfornemmelser på alt. Den gang jeg var en lille pige, var alting en leg.
Den gang jeg var lille legede vi også med alt. Vi kørte på cykler, mooncars og løb på løbehjul, på de små stier i børnehaven. Vi legede politi og røvere, uden helt at kende betydningen af legen. Vi legede i sandkassen hvor vi lavede mudderkager overdrysset med ”sisand” og de flotteste sandslotte, der faldt fra hinanden, hver gang man satte noget pynt i, så man kunne begynder forfra. Vi eksperimenterede med farver og papir, på alle mulige måder. Vi legede med pinde og kæppe, der var næsten lige så lange, som vi selv var høje, vi legede vel med alt det fantasien tillod os.
Det er gratis at oprette en konto