Da jeg var lille, var jeg altid den første til at hjælpe. Jeg troede, jeg var den stærkeste i hele verden. Jeg troede, jeg ejede universet, og at det var mig der bestemte over alle. Jeg troede, jeg var en hemmelig agent for FBI som skulle ud på farlige opgaver og fange røvere. Jeg klatrede altid i træer og legede med biler. Barbie og lyserøde ting sagde mig intet. Nej, jeg var en rigtig drenge-pige der gik i stort tøj og elskede at grisse mit tøj til, så mor kunne vaske forfra, når jeg kom hjem.
Stædig og irriterende var jeg. Jeg gjorde altid det modsatte af, hvad mine forældre sagde, og det var min underholdning. Min mor har altid sagt til mig: ”man har kun det sjov, man selv laver”, og det havde hun ret i! Jeg tog hende for ordet, og jeg var en rigtig ballade mager. Jeg lagde knaldperler under toiletbrættet, og jeg elskede at forskrække folk. Hvis de blev sure, var det bare en bonus.
Da jeg fløj på barndommens vinger, troede jeg at alt på Grønland var grønt, og at en møgunge var en actionfigur man kunne købe nede i Brugsen. Jeg troede, at En gammel Ole var en gammel mand, og at når folk snakkede om, at deres pis var i kog, at de havde tisset i en gryde og sat den over komfuret. Jeg blev altid bange, når folk snakkede om at dø af grin, og forstod ikke, hvorfor de blev ved med at grine. Da mor bad mig om at slukke lyset, så det ikke stod og brændte, troede jeg at hvis jeg ikke slukkede det, ville der gå flammer i lampen. Derfor huskede jeg altid at slukke lyset, inden jeg faldt i søvn.
Det er gratis at oprette en konto