Jeg troede, at månen var en ost. Når der var halvmåne var det fordi, at der var en engel der havde taget et bid af den. Jeg troede også, at der voksede penge på træerne.
At man kunne hoppe på skyerne, når der var overskyet. At man kunne fange stjernerne, hvis man stod på et bjerg. Jeg troede også, at alle dragefisk havde vinger og kunne sprøjte ild. At mælk var koens tis. Jeg troede, at der svømmede små mænd rundt i mælken, når man spiste morgenmad med mælk på.
Når jeg skulle sove om aftenen, H Hog jeg ikke var helt dækket af dynen, troede jeg, at der kunne komme en mand og tage mig, men kun hvis jeg ikke var helt dækket til, for jeg var ikke bange når bare jeg var helt dækket af dynen. Jeg troede, man lavede proptrækkere af grisens haler, fordi jeg synes de lignede proptrækkere. At Mariehøns kunne flyve op til gud og bede om godt vejr i morgen. Man skulle bare tage en Mariehøne i hånden og kaste den op i luften.
Da vi fik computer troede jeg, at man kunne tage et surfboard ind i computeren og surfe rundt på Internettet, hvis man boede på Hawaii. At alle tegnefilmfigurerne levede i virkeligheden, fordi jeg havde været i Disneyland og se Mickey Mouse, Minnie Mouse, Fedtmule og Pluto.
Det er gratis at oprette en konto