Førhen har de politiske partier været knyttet til en bestemt klassestruktur, hvor de derved har fået tilknyttet en bestemt ideologi. Disse partier var indbundet i det klassiske firepartisystem og var massepartier. Partierne var derfor karakteriseret for at være afhængig af organisering og mobilisering af et stort medlemstal i vælgerforeninger. Derudover var over 20% af partiets vælgere medlem af det parti, som de stemte på. Det tal er i dag under 5%.
På grund af ændringer i klassestrukturen er arbejderklassen blevet en del af den store middelklasse, hvilket har betydet, at ideologiernes betydning i det enkelte parti er blevet mindre væsentligt og mindre synligt. Partierne bliver i dag beskrevet som pragmatiske partier, hvilket betyder, at de stræber efter at føre en politik, hvor kompromiset er i højeste sæde. I og med at partierne er blevet mere pragmatiske, er de også blevet til enkeltsagsbaserede partier. Hvoraf de fokuserer på populære emner. Her spiller vælgerne også en stor rolle, idet de er fulgt med som ”issue-voters”. Man kan sige, at en stor del af vælgerne er gået fra at være ”class-voters” til netop at være ”issue-voters”. Der er også kommet et fald i kernevælgere (vælgere, som stemmer på samme parti ved hvert valg), mens der er en stigning ved marginalvælgere (vælgere, som beslutter sig fra valg til valg).
Det er gratis at oprette en konto