Studerende bliver fortsat presset til det yderste, af et anormalt resultatorienteret samfund uden fokus på de studerenes sociale kompetencer. Dette må og skal ændres så trivslen og glæden ved at lære kommer tilbage på landets gymnasier.
Efter næsten to måneder i gymnasiet på mit andet år, har freden lagt sig over alle os studerende, vi har nemlig efterårsferie. Nu tror mange sikkert at vi har tid til at feste eller besøge familie og venner, men i stedet er mange af os begravet i opgaver og afleveringer til op over begge øre. For rigtig mange af os gælder det, at vi gerne vil gøre det så godt som muligt, for at få den bedste karakter. Vi får karaktere efter prøver, efter opgaver og hvert kvartal bliver der givet en standpunktskarakter. Den viser hvilket niveau vi generelt ligger på i undervisningen, både mundtligt og skriftligt.
Det betyder at når jeg, sammen med mine medstuderende, vender tilbage efter ferien, starter et nyt ræs. Et ræs hvor hver elev kæmper om opmærksomheden fra læren. Hvor det ikke længere er vigtigt at sige noget rigtigt, men bare at få sagt noget. I det første år på gymnasiet, blev mange af os fortalt at niveauet ville blive løftet fra folkeskolen, og man skulle derfor forvente at gå én eller to karaktere ned. Det skete også for mange, inklusiv mig selv. Men problemet er at mange stadig forventer den karakter de fik i folkeskolen. Et 12-tal i folkeskolen var for manges vedkommende mere eller mindre en selvfølge. Det er som om at 12-tallerne ikke blev mere specielle, heller ikke her på gymnasiet. Det er blevet til den eneste rigtige karakter at få, og jeg husker tydeligt skuffelsen ved at få stukket et 7-tal i hånden efter en stil, fordi jeg var vant til at få en højere karakter. Det er en skuffelse mange studerende kender.
Det er gratis at oprette en konto