12 i dansk, 12 i matematik, 12 i fysik og 12 i geografi. Sådan lyder begge mine brødres karakterbøger. Det kan være svært at stille op til sådanne krav, især i en tid hvor jeg har så meget andet at tænke på. Når jeg i en ligegyldig matematik test får 4 eller 7, gemmer jeg testen væk, så ingen kan se den.
I skolen oplever jeg tit og ofte elever som farer rundt, for at se hvad jeg og de andre fik i karakter. Det kan være hårdt at skulle sige ”jeg vil ikke vise dem”, eller ”det kan jeg ikke lige huske”, da det er det samme som at sige at man ikke har fået en særlig god karakter, det kan endda nogle gange være værre, end at sige den karakter man har fået.
Jeg bekymrer mig over karakterer, som måske i bund og grund ikke kommer til at have nogen betydning senere hen. Jeg kæmper og konkurrer, både med mine brødre og mine klassekammerater, om hvem der får de bedste karakterer og ikke mindst hvem der får det højeste gennemsnit. Selvom man måske ikke ser det som en konkurrence lige umiddelbart, er det stadig en kamp man har med en masse omkring en, og ikke mindst med sig selv.
Det er gratis at oprette en konto