Behov er en fysisk eller psykisk mangel. Hvis man kommer i en mangelsituation (ubalance), vil man forsøge at komme tilbage i balance.
Maslows behovsteori:
Maslows behovsteori siger, at alle mennesker har en række behov, og at disse behov melder sig i en bestemt rækkefølge. Det enkelte behov melder sig, når et behov på et lavere niveau er helt eller delvist dækket.
Fysiske behov dækker de helt basale behov for fx mad, væske, hvile og ilt.
Tryghedsbehovet handler bl.a. om at tro på, at de fysiske behov også kan blive dækket i fremtiden. Derudover omfatter det også nogle behov på det følelsesmæssige plan, fx at føle sig tryg i tilværelsen.
Det sociale behov handler om behovet for at føle sig afholdt og accepteret af andre. Og behovet for at tilhøre en gruppe og være sammen med andre mennesker.
Egobehovet er et tosidet behov. Egobehovet omfatter både behovet for at have status og hævde sig (udadtil) og behovet for at blive rost og have selvtillid (indadtil).
Behovet for selvrealisering omfatter vores trang til at skabe eller udrette noget særligt. Stort set alle mennesker har behov for at beskæftige sig med noget, der giver mening eller er interessant for den enkelte.
Effektive og latente behov
Det er gratis at oprette en konto