Leukæmi er kræftsygdomme, hvor der findes ondartede celler i blodet, i knoglemarven og i nogle tilfælde også i milt og lymfeknuder. Leukæmi er således altid spredt rundt i hele kroppen, og man taler ikke ved disse sygdomme om ”spredning” og metastaser, heller ikke når sygdommen sidder i milt eller lymfeknuder, fordi spredningen netop er sygdommens karakter.
Der findes flere forskellige former for kræft i blodet: Akut myeloid og akut lymfatisk leukæmi samt kronisk myeloid leukæmi og kronisk lymfatisk leukæmi. Når man har leukæmi, kan knoglemarven ikke danne blodceller på normal vis. Der findes forskellige former for leukæmi. De enkelte typer viser sig på forskellig måde, og behandlingen er også forskellig.
Når man skal afgøre, hvilken type leukæmi, der er tale om, kræver det derfor supplerende undersøgelse, blodprøver og knoglemarvsundersøgelser.
AML - akut myeloid leukæmi:
AML er en sjælden og meget alvorlig sygdom med cirka 220 nye tilfælde årligt i Danmark. Sygdommens hyppighed stiger med alderen, og den gennemsnitlige alder er 65 år. Den ses meget sjældent hos børn. Den behandles med meget intensiv kemoterapi og i nogle tilfælde med knoglemarvstransplantation.
Hovedbehandlingen af AML er kemoterapi, og det er den mest intensive form for kemoterapi, der findes.
Den første kur forløber typisk over 10 dage og består af to forskellige slags kemoterapi. Målet med den første kur er sygdomskontrol med udryddelse af hovedparten af leukæmicellerne og genvinding af den normale knoglemarvsfunktion. Det kaldes komplet remission og er et meget vigtigt behandlingsmål. Hver kur efterfølges af svær undertrykkelse af knoglemarvsfunktionen af to til fire ugers varighed. Der går fra fire til seks uger mellem de enkelte kemoterapikure, og det samlede behandlingsforløb for en patient med AML varer derfor i 5 til 6 måneder.
Det er gratis at oprette en konto