I mit projekt har jeg valgt, at undersøge om apoteket kan medvirke til at kunderne får en bedre livskvalitet. Grundlæggende mente jeg, at det var nødvendigt, at se på, hvordan apotekets faglige rådgivning fungerer i praksis samt hvordan man får rådgivet og spurgt ind til egenomsorg. Af resultaterne fremgik det tydeligt, at vi på apoteket kun meget sjældent får talt med kunden om egenomsorg. Dette undersøgte jeg ved at observere kunder, der skulle have blodtryksmedicin. Ligeledes fandt jeg det vigtigt, at finde ud af, hvordan kundernes compliance er, da en dårlig compliance f.eks. kan tyde på, at kunden er usikker eller utilfreds med behandlingen og hvis dette er tilfældet, kan det meget vel resultere i nedsat livskvalitet. Jeg ønskede dermed også at finde ud af, hvad den dårlige compliance skyldtes. Dette gjorde jeg, for at finde ud af, om der eventuelt er noget vi på apoteket kan gøre for at fjerne kundens ambivalens over for medicinen. Jeg udformede et spørgeskema, der skulle afdække disse spørgsmål. Resultaterne viste, at der var 40 % af kunderne, der ikke tog medicinen som ordineret hovedsageligt fordi de ikke havde symptomer på hypertension. Derudover viste resultaterne i mit spørgeskema også, at kunderne vidste en del om, hvad der kan forårsage hypertension og hvad man kan gøre for at sænke blodtrykket. Min konklusion på min problemformulering som lyder: ”Hvordan kan apoteket medvirke til, at kunder, der er i behandling mod hypertension, får en god livskvalitet”?, vil være, at vi skal rådgive meget mere om egenomsorg ved hjælp af den motiverende samtale, så kunden kan blive opmærksom på, hvilken livsstilændring der vil passe bedst til ham/hende.
Det er gratis at oprette en konto