At bruge gitterligningen til at bestemme farvespektret.
At bestemme nogle spektrallinier.
Teori:
Når lysbølger sendes gennem et optisk gitter bliver lyset bøjet og spaltet i flere stråler. Strålen der er lige udefra laseren, kaldes 0. orden, de følgende til både højre og venstre kaldes 1,2,3…
Når lyset bøjes i et gitter er afbøjningsvinklen bestemt af gitterkonstanten og lysets bølgelængde. Gitterkonstanten er afstanden mellem spalterne i gitteret.
Sammenhænget mellem ordernes afbøjning er givet ved gitterligningen. De farver eller bølgelængde lyset består af, kaldes et spektrum. De enkelte bølgelængder danner tynde linier på skærmen. Disse linier kaldes spektrallinier, og da spektret kun består af spektrallinier, kaldes det for liniespektrum.
Gitterligningen:
Hvor
d = spalteafstanden, der viser spektrumet, der er karakteristisk for den pågældende lyskilde.
= den konstruktive interferens i de bestemte retninger, altså vinklen.
n = spektrets ordner.
Hvert atom har sit karakteristiske spektrum, derfor kan studium af spektre anvendes til identifikation af grundstoffer.
TEGNING FRA KLADEN
Gitterkonstantens bestemmelse
Materialer:
Bundselbrænder.
A4 papirer.
Optisk gitter på 100 og 600 linie pr. mm.
Laser
Kuglepind
Lineal
2 metalklodser
Pære
Spektrallampe
Goniometer
Udførelse:
Vores forsøg udløb i 3 delforsøg. Vi havde slukket lys ved alle tre forsøg.
Forsøg 1
Ved forsøg 1 stillede vi en bundselbrænder ovenpå et stykke A4 papir, og lagde et optisk gitter på 100 linier pr. mm. ovenpå. Vi lyste med laseren ned gennem det optiske gitter hvilket medførte, at vores ene prik blev til flere. Så tegnede i prikkerne på papiret og markerede 0. ordens afbøjning. Til sidst målte vi højden.
Det er gratis at oprette en konto