PGLO-transformation: Formål, teori og forsøg

I dette forsøg lærer man at lave ændringer i en organisme ved hjælp af gener. Man vil lærer hvordan man ved hjælp af et plasmid flytter gener fra den ene organisme til den andet. Og man lærer at bestemme i hvilken grad organismen er ændret.

Teori

I transformationsforsøget bliver der gjort brug af pGLO-transformation, hvilket er en genetisk transformation, ved navn ”gensplejsning”. Hovedsageligt skyldes dette den trinvise overførsel af information fra DNA via mRNA til protein, som er molekylærbiologiens centrale dogme. Processen blev først beskrevet af Francis Crick, hvori den såkaldte ”transskription”, er den proces som tillader at aminosyrer bliver omdannet til proteiner. Selve udtrykket ”gensplejsning”, beskriver i princippet blot den handling, hvori ét gen fra en organisme, bliver indsat i en anden organisme. Hensigten bag gensplejsningen, er som regel, at man forsøger at videregive et sæt karaktertræk fra en organisme til et andet. Måden hvorpå selve processen foregår, indblander i første omgang at det eller de ønskede gener isoleres i den afgivende organisme, hvorefter transporteringen til den modtagende organisme gøres vha. plasmid, ligesom i forsøget. For at organismen skal modtage genet, bliver det udsat for én meget pludselig varme eller kulde, hvilket tillader at DNA-molekyler med nøjagtighed kan beskæres. En proces ved navn ”ligase” tillader til sidst at DNA-enderne kan sammensættes (på trods af at vi ikke gjorde disse ting i forsøget).