Det er eksperimentets formål at undersøge hvorledes koncentrationen af fordøjelsesenzymet amylase (spytamylase) påvirker den tid, som det tager at nedbryde stivelse.
Teori
Spytamylase nedbryder polysakkaridet stivelse til mindre sakkarider, der herefter fortsætter ned gennem spiserøret til mavesækken. Efter mavesækken, i tolvfingertarmen (begyndelsen af tyndtarmen), sker en yderligere nedbrydning af kulhydraterne, således at de til sidst kan optages til blodet som monosakkarider (fortrinsvis glukose) via faciliteret diffusion. Påvisning af et polysakkarid som stivelse kan påvises via stoffet iod-iod-kalium (IIK). Når IIK tilsættes en stivelsesopløsning, vil opløsningen farves blå. Hvis opløsningen ikke er blå, forekommer der således ikke stivelse i opløsningen.
Hypotese
Desto mere spytmalyse, desto hurtigere bliver polysakkariderne nedbrudt til mindre sakkarider.
Materialer
1 lille bægerglas (til opbevaring af stivelsesopløsning)
Lille måleglas til opsamling af spyt
IIK-reagens (findes fordelt i små kolber, grupperne skal deles)
1 plastpipette
1 porcelænsplade (med fordybninger)
Ur på mobiltelefon
Fremgangsmåde
Hver gruppe indsamler de nævnte materialer.
En person fra hver gruppe opsamler ca. 2-3 mL spyt i et lille bægerglas, evt. ved at tygge på en elastik. Spyttet fortyndes med ca. 2-3 mL vand og omrøres grundigt.
På porcelænspladerne placeres 1 dråbe IIK i 6 fordybninger (kaldes brønde) på række. Brug pipetten i kolben og efterlad pipetten samme sted.
Det er gratis at oprette en konto