København er en stor by med mange mennesker, som hver især har deres forestillinger om, hvordan byen ideelt set kunne se ud. I min opgave vil jeg gå igennem to antagonistiske diskurser om dette emne og ikke mindst min egen mening til byen og de to tekster.
København er et dødssygt hyggehelvede
Søren Ulrik Thomsen, en dansk modernistisk digter, mener, at København er i færd med at tabe en masse vigtige såkaldte ”storbyskvaliteter”, som blandt andet da der blev fjernet en del trafik på Nørrebrogade, hvilket ifølge SUT ødelægger det tumultariske og intense storbysliv som den danske bondejæl altid vil prøve at ”dæmonisere og bekæmpe”. Dog mener SUT, at den store indvandring til København har skabt en vis etnisk diversitet og international air, hvilket er en af de få storbyskvaliteter København har tilegnet sig siden 70’erne; en tid som SUT mener man ikke må skamme sig over ved at overmale huse og renovere historiske steder.
For at opnå denne storbydynamik SUT søger, skal der blandt andet være adskillige komponenter til stede, som kontorer, boliger, shopping eller trafik; et krav som København ikke opfylder, da vi har tendens til at opdele disse funktioner ind i forskellige områder. Selvom SUT ikke har kørekort, har han stor kærlighed for den vilde trafik og mener faktisk, at København har for meget fokus på at være grøn, da resten af Danmark alligevel er ”en stor græsplæne” og områderne, hvor borgere færdes med “Christianiacykel, barnevogn og drikker kaffe”, hvilket SUT simpelthen ikke kan holde ud.
Det er gratis at oprette en konto