1 / 3 sider - klik for at bladre

Københavns byudvikling: Cityringen og Gammel Strand

  • Dansk
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Københavns byudvikling: Cityringen og Gammel Strand er en dansk-opgave fra 2009, afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (1.325 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne opgave analyserer debatten om Københavns byudvikling, med særligt fokus på Cityringen og dens potentielle indvirkning på Gammel Strand. Den undersøger spændingsfeltet mellem at skabe en moderne metropol og bevare historiske byrum. Opgaven diskuterer Jens Christian Grøndahls kritik af metrostationens placering og argumenterer for en afvejning af fortid og nutid. Der foreslås en alternativ placering for at forene udvikling med bevaring af byens æstetik og ro.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af byudviklingsdebatten i København med fokus på Cityringen og Gammel Strand. Opgaven er velstruktureret og præsenterer en nuanceret argumentation.
Struktur
12
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
12
  • arkitektur
  • byudvikling
  • cityringen
  • fortid og nutid
  • gammel strand
  • infrastruktur
  • jens christian grøndahl
  • kulturarv
  • københavn
  • storby

København er en storby, som indeholder kultur, byliv og historie. Geografisk er den langt mindre end Paris, London og Barcelona, men kulturelt set favner København på mange måder ligeså bredt. København har f.eks. både en stor, fornem opera, bygget af arkitekten Henning Larsen og også Operaen på Christiania. Begge bygninger kaldes ”Operaen”, men både indholdsmæssigt og arkitektonisk er de meget forskellige og bruges af forskellige mennesker. Selvom de er meget forskellige, ligger bygningerne kun 1 km fra hinanden. Indenfor meget kort afstand rummer byen således meget forskellige kulturer. Historisk er der også en meget stort diversitet i København, som afspejles i arkitekturen. Byen har lige fået et nyt teater, Skuespilhuset, som skal være et alternativ og supplement til det gamle teater, Det Kongelige Teater. Disse to store arkitektoniske værker formår at komplimentere hinanden, uden at den ene bygning overskygger den anden. Med andre ord, hvordan skaber man nyt uden at kvæle det gamle, og hvad er den rette balance?

Jens Christian Grøndahl mener, at ”… man snubler og slår sig, hvis man i sin iver efter at træde ind i fremtiden glemmer at tage afsæt i historien.” (l. 40-41). Den nye metrolinie Cityringen har medvirket til en debat om byudvikling. Cityringen har til formål at forbinde Nørrebro, Vesterbro, Østerbro og Centrum, samt at gøre det lettere at komme rundt i centrum. Jens Christian Grøndahl har intet imod en udvikling indenfor den kollektive trafik og ser metroen som en lovende mulighed. Han er blot uenig i placeringen af to metrostationer; en station ved Gammel Strand og en station ved Marmorkirken. Den kommende metrostation ved Gammel Strand vil ødelægge et byrum, hvor fortid og nutid går op i en højere enhed. For Jens Christian Grøndahl er Gammel Strand ikke blot Thorvaldsens Museum, Assistenshuset eller Frederiksholmskanal, det er et byrum med eget særligt liv. Han mener, at en byggeplads vil dræbe dette liv. Når det langtrukne byggearbejde er færdigt, vil der sikkert åbnes en Netto-butik i et af de gamle smukke huse. Jens Christian Grøndahl er også meget kritisk overfor sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med opførslen af den nye metrostation, da der i Amsterdam opstod nogle alvorlige komplikationer ved en lignende situation. Imens byggearbejdet finder sted, vil brandbiler og lignende have meget svært ved at komme ind til nogle af de nærliggende huse. Der er heller ikke taget højde for beboeres helbred i nærområdet ved partikeludslip og støjen fra maskinerne. Alle disse faktorer er der, efter Jens Christian Grøndahls mening, ikke taget ordentlig højde for. Når befolkningen stiller spørgsmål til det kommende metrobyggeri, besvares de af bygherrerne i Københavns Kommune og Metroselskabets egne eksperter. Jens Christian Grøndahl mener, at der herved mangler en objektiv vurdering af sagens problemstillinger. Alt i alt mener Grøndahl, at der er for mange ting, som taler imod denne metro til at den kan blive opført. Men vigtigst af alt er det, at vi bevarer vores kulturarv, for hvad er formålet ved at blive transporteret rundt under en historieløs by?

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver