”Det var bare Stine Bødkers, der kom på kassen!” lyder det da vores stakkels hovedperson bliver trukket væk mod sin vilje af fire politibetjente, som skulle anbringe hende i samfundets fattighus, nemlig ”kassen”.
Fortællingen ”Naadensbrød” af Henrik Pontoppidan blev skrevet i 1887, nemlig under det moderne gennembrud. Det er en fortælling om den fattige kvinde Stine Bødkers, som kom fra lavklassen, altså samfundets arbejderklasse. Her oplever vi hendes desperate ydelser efter at overleve i et barsk samfund, og kæmper sig udenom fattighuset. Pontoppidan havde et meget samfundskritisk syn, og forsøgte derfor med historien om Stine, at sætte et problem under debat. I historien ”Naadensbrød”, får læseren indblik i det umenneskelige forhold ved ”kassen”, og den forfærdelige samfundsopdeling mellem arbejderklassen og overklassen.
Historien her starter ud i en medias res, nemlig midt i historiens mest dramatiske øjeblik: Da Stine skulle anbringes på fattighuset. Vi får her en præsentation og beskrivelse af hvad fattighuset er, og hvilke leve og arbejdsvilkårene er på stedet. Vi kan se at vi har at gøre med en cirkelkomposition. Da historien starter på det samme punkt som historien slutter på.
Vi bliver præsenteret for vores hovedperson Stine, som vi får at vide, er en ældre dame der før har stræbet efter at kunne forsørge sin familie ved at tage flere arbejde, da hendes mand er gået borte. Dog kom hun ud for en slem arbejdsskade der kvæstede hendes hånd, hvilket gjorde hende ude af stand til at kunne arbejde.
Det er gratis at oprette en konto