Virkelighed eller Reality

Jeg ser reality. Mine venner ser reality. Al-le ser reality. Det er måske ikke alle, der vil indrømme det, men de kan ikke komme udenom, at de på et tidspunkt har siddet klistret til skærmen for at se, hvilke intri-ger, der nu måtte ske i Paradise Hotel og hvem der nu skulle bryde sammen i det næste afsnit af Robinson Ekspeditionen. De seneste år er der kommet flere og flere realityprogrammer. Snart viser de ikke andet i fjernsynet. Men hvorfor er det, at vi finder dem så underholdende? Jeg har fulgt med i Paradise Hotel. Jeg gjorde det ikke, fordi jeg synes det var spændende at se, hvordan de klarede de forskellige opgaver, de blev stillet eller noget i den stil. Jeg gjorde det, fordi det var underholdende at se, når de drak sig spritstive, svinede hinanden til og kom med dumme kommentarer. Egentlig havde jeg ikke lyst til at se det. Men på en måde kommer jeg til at føle mig lidt bedre, når jeg hører, hvor uintelligente, delta-gerne er. Voksne mennesker, som er mere u-vidende end jeg selv, en simpel teenager. Jeg kan godt forstå, at der er så mange, der tiltrækkes af dem. Det er et spørgsmål om un-derholdning, når TV3 m.fl. kommer med nye realityprogrammer hele tiden. Det de viser har ingenting med virkeligheden at gøre, og al-ligevel er det virkelige personer med ægte personligheder, man ser skeje sig sådan ud. Så selvfølgelig er der mange, der bliver fas-cineret af dem. Flere af programmerne er ek-stremt platte - såsom 6 på date, hvor der er fem piger/drenge, der skal date en for så at finde ud af, hvem der skal med denne på Wellnesshotel - men jeg tror også det er det, der gør at folk så gerne vil se dem. Selv om det lyder mærkeligt, kan man ligesom blive draget af de programmer, som egentlig hand-ler om noget, man selv synes er utrolig dumt. Men kan reality have en indflydelse på, hvor-dan folk i virkeligheden kommer til at opføre sig? Kan det have en indflydelse på mig og min tankegang? Eller er det kun letpåvirkelige mennesker, som disse programmer har en ind-flydelse på? Ærligt talt, så tror jeg godt, det kan lade sig gøre. Jeg tror på, at jeg bliver påvirket af, hvad jeg ser i fjernsynet. Selv om jeg ved, at det er dumt, får det en indflydelse på, hvad jeg gør og siger. Nye begreber bliver måske til i disse realityserier. Især et program som Paradise Hotel tror jeg nemt kan påvirke os. Sådan som de drikker og fester kan unge få lyst til også at gøre det. Når de bagtaler, sviner hinanden til osv. kan nogle unge komme til at tro, at det er i orden, for ”hvis de må, må jeg også”. Så jeg tror på, at sådanne programmer kan medvirke til, at flere bliver mobbet. Men selv om jeg sidder og tænker på det nu, tror jeg ikke på, det er noget, man nogensinde overvejer. Jeg har aldrig gået og tænkt, at jeg snakker, som jeg gør, går i det tøj, jeg går i og gør nogle ting fordi jeg har set dem gøre det på TV. Hvorfor skulle man også tænke over det? Det falder os jo ikke naturligt at overve-je, hvorfor vi er lige præcis som vi er.