Identitetsdannelse - Redegør ved hjælp af Liv i Danmark kort for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund:Barnets grundlæggende personlighed dannes i den tidlige barndom, og selvom vi forandrer os hele livet igennem, vil de stærkeste karakteristiske træk følge os. Allerede fra barnet er spæd, gennemlever det to forskellige socialisations faser: Den primær og den sekundære. Den primær socialisering finder primært sted i familien, her opdrages og socialiseres barnet med det udgangspunkt, at det er unikt og uerstatteligt. Den sekundære finder sted i de forskellige institutioner, som vuggestuer, børnehaver, skolen eller blandt kammeraterne. I dag oplever barnet allerede i de første år af sit liv en ”dobbeltsocialisering”, da barnet allerede indenfor sine første leveår kommer i offentlige institutioner. På den måde er det både familien og dagsinstitutionerne, der sætter sine præg på barnets opdragelse. Lige præcis sådan har det dog ikke altid været, ser vi tilbage i tiden – 1950 fx, der oplevede barnet den primære socialisering særligt styrket helt op til 7 års alderen, hvor det så startede i skole. Barnet var på det tidspunkt født ind i en fast identitet, hvor det allerede lå planlagt, at han skulle følge familiens spore. Der var næsten ingen valg at træffe, da det hele allerede lå planlagt. At kvinderne er kommet ind på arbejdsmarkedet, har brudt mønstret lige så langsomt. Børnene i dag lever i et kontingens samfund, her har de selv mulighed for at konstruere deres fremtid, vælge deres uddannelse og job, de behøver slet ikke at følge familiens fodspor. I en kontingens samfund er alting ”flydende”, forstået på den måde, at alting kunne have været anderledes. Identiteten er en livslang proces, som ændres ved refleksive processer. Vi reflekterer over hvem vi er, hvorfor vi handler som vi gør, og hvordan vi virker på vores omgivelser, samtidig med vi spejler os, i andres adfærd. Den evige opbyggelse af identiteten kræver, at vi lærer og tilpasse os vores omgivelser. Vi bygger vores adfærd op omkring de ting vi foretager os, samt vores netværk. I enhver gruppe opbygges sociale normer og roller, forstået som forventninger til det enkelte gruppemedlem.
Det er gratis at oprette en konto