Analyse af grimasser af Adda Djørup

Analytisk artikel af ”Grimasser” af Adda Djørup ”At finde en grimasse, der kan passe” er et udtryk, der har sine rødder i det svære relationelle sam-spil, hvor vi i nogle livssituationer bliver påtvunget at spille en bestemt rolle eller at skulle påtage os en bestemt holdning. Vi forsøger at reagere og håndtere situationer, så vores reaktion synes afbalan-ceret og tilpasset de skrevne hhv. uskrevne normer, der udgør essensen af vores moralske tilstedevæ-relse. Dog kan de relationer, som vi mennesker enten frivilligt eller ufrivilligt indgår i, rumme mange ambivalente følelser. Der kan opstå en splittelse mellem på denne side at føle foragt og på den an-den side en stærk samhørighed. Denne splittelse ses ofte i de meget nære relationer og bliver især synlig i kritiske og livsændrende situationer, som fx når ens forældre dør. ”Grimasser” af Adda Djørup starter med det meget typiske genretræk for novellen, nemlig in medi-as res, hvor vi kommer ind midt i begivenhederne uden forvarsel. På denne måde åbnes der op i en scenisk fortællemåde. Kompositionen er overvejende kronologisk med en fremadskridende handling og med indre syn på refleksioner og tanker.