Kunst og litteratur, der udfordrer grænser

Dengang de lokale filmudlejningsbutikker, endnu ikke var erstattet af Netflix, tog jeg altid derned med mine forældre. Det var næsten som at komme til Disneyland, jeg måtte vælge hvilken som helst film jeg ville se. På en betingelse jeg skulle vise omslaget af filmen til min far, så han kunne se om aldersgrænsen på filmen var passende til min alder plus minus. Som årene er skredet frem, så har jeg vel altid tænkt på det som helt fair, det var en såkaldt ”trigger warning” for mine forældre, så de kunne sove trygt, uden af frygte jeg vågnede op skræmt om natten. Denne Trigger Warning er en selvfølge for alle mennesker, vi tænker ikke meget over det. Men rent kunstnerisk set, hvad er forskellen så på en udstilling på et museum og en filmpræmiere i biografen? Hvorfor er den frie tanke censureret på film, men er ikke på maleri? Skal den frie tanke være fri, eller skal den begrænses for at skåne publikummets sarte sjæle?

Kunstens ærlighed kan oftest chokere, det er publikummets afgørelse af udstillingen der udgør hvad de får ud af det. Det kan være godt som dårligt. Det kan bringe minder og følelser frem, det kan gøre dig glad, men også ked af det. Kunstneren viser hans version af sandheden, og du fortolker din ud fra hans. Men når kunstværket bliver så dystert eller så krænkende at flere bliver stødt, skal kunstnerens vision med fx billedet så censureres? ”Er trigger warnings midlet, er safe space målet. Safe space er et moralsk tilrettelagt rum, hvor man ikke udfordres. Det er et rum, hvor fiktionens – altså kunstens – frihed begrænses af de rigtignok forfærdelige begivenheder, der måtte præge vores verden i dag.” Selvfølgelig skal en tur på Louisiana, ikke være ens betydning med at man skal føle sig krænket og i værste tilfælde genleve evt. tidligere traumer, derfor kunne trigger warnings godt være en mulighed. Det vil uden tvivl, hjælpe mange der nyder at se på kunst men ikke udfordrende kunst. Folk der har haft traumatiserende oplevelser skal selvfølgelig ikke genleve dem, og de skal selvfølgelig have muligheden for at undgå at blive udsat for et maleri der minder dem og deres personlige traumer. Kunsten skal oplyse os, påvirke os, men vi skal også kunne sige fra. Du kan ikke sige fra, hvis du ikke er sikker på det du går indtil.