1 / 6 sider - klik for at bladre

Dokumentargenren: Definition og grænser i dag

  • Dansk
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 7
  • 6 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Dokumentargenren: Definition og grænser i dag er en dansk-opgave til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 7. Fylder 6 sider (1.501 ord, ca. 7 min. læsning) og blev publiceret 13. februar 2020.

Denne opgave diskuterer dokumentargenrens definition og de udfordringer, den står overfor i nutidens medielandskab. Den undersøger, hvor grænsen går mellem dokumentar og reality-tv, med eksempler som 'Familien fra Bryggen' og 'De unge mødre'. Opgaven reflekterer over brugen af filmske virkemidler og rekonstruerede scener, samt hvordan dette påvirker opfattelsen af sandhed og virkelighed i dokumentarer. Der argumenteres for en strammere definition af genren.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velskrevet essay om dokumentargenrens definition og grænser i forhold til reality-tv. Giver god indsigt i mediekritik og genreanalyse.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • dokumentar
  • dokumentargenren
  • filmske virkemidler
  • genreanalyse
  • max kestner
  • medier
  • reality-tv
  • sandhed
  • virkelighed

En dokumentar som genre har til opgave og skildre virkeligheden. Dens opgave er at vise virkeligheden, på en kreativ måde. Men hvor går kravene til, så det stadig er en dokumentar? Hvor langt kan man gå? Der er flere og flere udsendelser i fjernsynet som man kan vurdere som en dokumentar. Udsendelser som Familien fra bryggen, Bonderøven og De unge mødre, kan alle gå under genren for en dokumentar. Det gør det svært for at sætte grænsen for hvornår filmen går under for en dokumentar.

Dog som standart er de flestes krav til en dokumentar at den skal skildre virkeligheden og være sand. Hvis den skal være sand og skildre virkeligheden, er det derfor også vigtigt at den ikke er opstillet. Det har der været mange diskussioner om, for eksempel kan man se det i ”Jeg er en af dem, der tror, at sandheden er min” som er en uddrag af en atikkel af Max Kestner som var fra film- og mediemagasinet ”EKKO” den 23. august 2005, hvor at Max Kestner har fået meget kritik fra sin nye dokumentar, ”Nede på jorden”.

Personligt synes jeg at en dokumentar er en film der er sand og viser de virkelige sider af en sag. Jeg mener ikke at en dokumentar kan være opstillet, da den skal vise det sande billede i lige præcis det øjeblik det bliver filmet i. Det mener jeg ikke man kan genskabe, efter det allerede er sket en gang. Det ville aldrig blive den samme situation igen. Derudover vil der automatisk komme en anden stemning, ved film af anden omgang. Derfor vil jeg mene det ikke ville være en dokumentar, da den skal vise sandheden, hvilket jeg så ikke vil mene den gør, da det er umuligt for personerne at gengive den samme situration. En dokumentar er ikke en fiktions film, der er ikke et manuskript man skal følge, det handler om at følge sandheden og vise det rigtige syn. Så kan det godt være at der er forskellige former eller fortolkninger af virkeligheden, men derfor vil jeg stadig mene at den skal være sand, og når man ser dokumentaren, skal man ikke tvivle på det man får at vide, man skal stole på at det er rigtigt. Max Kestner siger i sit uddrag til EKKO; ”Når spørgsmålstegnet alligevel irriterer mig, er det, fordi det bygger på en forestilling om, at hvis en film er bevidst planlagt og gennemtænkt, inden den optages, er den ikke sand.” Her mener Max Kestner dog at den er sand, selvom den er planlagt inden, han mener ikke at det påvirker. Det ville det dog gøre hvis du spørger mig. Det kan ikke passe det stadig er en dokumentar, hvis den ikke viser den rigtige virkelighed. Man ser ikke en fiktions film, hvis man gerne vil have en masse viden inde for et emne, men derimod for underholdning. Ligeså er det med dokumentaren, det er ikke noget man ser for sjovt, det kan være for interessen eller for informationens skyld. Dette er altså ikke en film, man ser for at få en vis følelse eller underholdning. Det er noget man ser for at blive informeret inde for et bestemt emne. Det giver simpelthen ikke mening, at en dokumentar skal optages på stativ, det vil ikke gøre noget godt, udover at udsenet måske er pænere og i bedre kvalitet. Det giver ikke mening, at der skal tænkes over hvad der skal gøres inde der filmes til en dokumentar. Et eksempel kunne være at man skal filme en dokumentar der omhandler om livet under krig. Der vil man ikke aftale hvad der skal ske, der vil man vise den rigtige verden som den så ud. Et andet eksempel kunne være om en bilfabrik, hvilket er meget anderledes, men derfor er der stadig ikke behov for undersøgelse inden. Det giver altså ingen mening at aftale hvad der sker inden, hvis man skal observere om et emne. ”(…)sandheden tilhører de film, der er optaget bevidstløst, uplanlagt og uigennemtænkt. Eller med andre ord: Ikke alle sprog er lige sande. Og håndholdte reportager er mere sande end film, der er optaget på stativ.” Omvendt af dette mener Max Kestner at der ligger oplagt at en dokumentar er planlagt inden da, hvilket ikke giver mening. De filmske virkemidler har også kæmpe betydning for en dokumentar, det kan dog være begge veje. De filmeske virkemidler såsom om det er filmet på stativ eller om det er filmet med, håndholdt kamera, har en kæmpe forskel i slutningen for en dokumentar. Et eksempel kunne være ved klip, hvor man viser følelser frem i en dokumentar, ville det se lidt anderledes ud, hvis alt er filmet på stativ, der giver det noget mere liv hvis det er filmet med håndholdt kamera. Dog i nogle andre tilfælde vil der give en bedre understøttelse af emnet hvis der er flere klip filmet på stativ. Det kunne være i naturdokumentere, hvor man maske har fastspændt af kamera et sted i en længere periode for at observere udviklingen.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver