I dag lever vi i et samfund og en verden hvor den gode dokumentarfilm er manipuleret af fiktion og hvor fiktion kan have en stor betydning for dokumentarfilmens troværdighed. Vi kan til tider undre os over om det er dokumentar eller fiktion.
Fiktion betyder at noget er opdigtet. Det vil sige at en films eller et tv-programs handling og personer forholder sig frit til virkeligheden.
Fiktionaliseringens grænser handler om hvor meget man kan fiktionalisere før det bliver for utroværdigt.
Spørgsmålet er bare hvor grænsen for hvor meget man kan tillade sig at fiktionalisere, om der er en grænse og om man overhovedet kan lave en dokumentar uden at fiktionalisere den?
Ifølge Max Kestner kan man ikke. Han skriver således ”For mig er sandheden ikke en størrelse…… Sandheden er derimod troværdighed. Hvis det virker, er det sandt. ” han udtaler sig også således ”Som instruktør af dokumentarfilm oplever jeg at det er afgørende at vedkende sig, at filmen ikke er virkeligheden……. Og de kan jo ikke tage ansvaret for en historie. Som jeg fortæller.” Ud fra dette citat lyder det som om Kestner synes det er lige meget hvor meget fiktion man bruger bare det virker for hvis det virker, som han udtaler sig, så er det sandt.
Det er gratis at oprette en konto