Marie smiler ikke mere

Marie Lunde Larsen, siddende iført kampuniform med rygsæk og en Karabin M/96 på tværs af skødet. Fotograf: Markus Vestergaard.

[NAVN A]

[EMAIL XX]

Den 12. maj 2017 mistede Markus Vestergaard sin delingsfører, Marie Lunde Larsen, til en afghansk vejsidebombe, blot 5 uger før hjemsendelse.

Motoren fra MRAP’en brummer monotont, og sædet ryster let i takt med den ujævne vej, da Markus’s deling i August, bliver kørt ud til kampbasen i Helmand-provinsen.

Sollyset skaber frekvenslignende bølger i sandets horisont, den lette vind kaster sandet mod ruderne og tørken kan næsten smages på tungen. Smalltalk går dæmpet rundt i vognen, så tiden kan fordrives.

Marie havde kort før afgang præsenteret sig selv, og sidder nu og joker om feltrationer med Markus og 2 andre soldater. Deres kost de næste 6 måneder, vil primært bestå af lunken vand, posemad, kiks og mere lunken vand. Nogle dage op til 10-12 liter.

Flyver hjem i kiste

I 3 Piranhaer kørte de hjem, den eftermiddag, fortæller Markus. Ham og Marie sad i den bagerste. Det havde været en stille og rolig patrulje, til byen Gerehsk, og de var på vej hjem til basen, da de kørte over en IED, og blev sprunget i luften. Markus selv fløj adskillige meter, tværs over vejen, og mistede sin venstre fod og et par fingre. Men Marie havde siddet direkte over hjulet, der påkørte bomben, og døde på stedet.