Digtet “Danmark, mit fædreland” blev i 1850 skrevet af den kendte forfatter H. C. Andersen og er i dag en form for uofficiel nationalsang. Det romantiske værk hører under del-genren traditionelt digt, hvilket er karakteriseret ved en bunden versform, som er opbygget af en fast struktur - lige mange verslinjer i hver strofe, samt samme rimmønster og rytme - og overholder sproglige normer for syntaks, samt retstavning. I digtet er motivet at hylde Danmark for dets natur, samt at få læseren til at mærke den danske skønhed, som vores land har at byde på. Eftersom sangen er skrevet i 1850, under treårskrigen, er den også med til at opmuntre danskerne og lære dem at sætte pris på, hvad vi har. Situationen kan sammenlignes med citatet “Hvad udad tabes, skal indad vindes” af H.P. Holst. I strofe 3 nævnes Gud, og at han er sat til at værne over Danmark. Gennem hele digtet hylder og lovpriser Andersen den dejlige danske natur, for eksempel i strofe 2 linje 1 til 2 “Hvor reder sommeren vel blomstersengen, mer rigt end her, ned til den åbne strand”. Han bruger derudover også personlige stedord til at beskrive sine omgivelser, som om det alt sammen var hans eget, hvilket kan ses i de første 4 linjer i strofe et. Ordene “jeg” og “min” går igen hele digtet igennem. På den måde fremkaldes følelsen af, at det er læserens egne ting, der er tale om, når de selv læser digtet med ordene “jeg” og “min”. Generelt dominerer den glade stemning i hele digtet.
Det er gratis at oprette en konto