Dansk identitet har været et spørgsmål igennem hele danmarkshistorien, men først i nationalromantikken i 1800 tallet har danskheden for alvor været på dagsordenen. H.C. Andersen var i denne periode en prominent forfatter og digter, som har skrevet mange kendte historier, som senere er blevet verdenskendte, fx pga. Disneys filmatisering af dem. Og i romantikken, nærmere bestemt 1850, skrev H.C. Andersen digtet, senere nationalsang, ”Danmark, mit fædreland”, som beskriver Danmark så romantisk og så perfekt som muligt.
Digtets grafiske lag består af 4 strofer med hver 8 vers. Der er i hver strofe krydsrim med rimmønstret ABAB, som giver digtet en lyrisk fremtræden, dog indeholder digtet også træk fra andre genre. Digtet er en hyldest til Danmark, hvilket man også kan fornærme i ordvalget. Der er naturligvis stort fokus på det nationale, som de mange referencer til den danske natur og sprog, ”Du danske friske strand” (strofe 1, l. 5) og ”Du danske sprog, du er min moders stemme” (strofe 1, l. 3), disse er begge hyldester til det danske. H.C. Andersen ser dog også tilbage på Danmarks storhedstid under Knud den store, ligesom mange andre digtere og forfattere gjorde i nationalromantikken, ”Engang du herrer var i hele norden, bød over England, nu du kaldes svag”(strofe 3, ll, 1) her beskriver H.C. Andersen, i skyggen af Napoleonskrigene og tabet af Norge, hvad man mente at Danmark egentlig er i stand til. En humoristisk note til denne strofe, da H.C. Andersen i 1850 skrev digtet forbød England Danmark den i det officielle digt, da der omtales hvordan Danmark havde erobret England.
Det er gratis at oprette en konto