H.C. Andersens digt ”Danmark, mit fædreland” (1850) er et lyrisk digt, der beskriver hvordan Danmarks miljø ser ud, og hvor stolt man er af sit fædreland, hvis man er dansker.
”Danmark, mit fædreland” er en tekst skrevet af H.C. Andersen. Teksten er skrevet i tidsalderen, Romantikken, hvor man var kendt for at sætte pris på fædrelandet og dens kultur. Den er skrevet i 1850. Digtet hedder ”Danmark, mit fædreland”, men mange kender det også som ”I Danmark er jeg født”.
Teksten er et lyrisk digt, da man hører om alle de følelser, H.C. Andersen har omkring Danmark. Det er et jeg, som er i centrummet af digtet. Digtet er bygget op af 4 strofer med 8 vers i hver. Sangen er traditionel, da digtets rim og rytme er regelmæssig og dermed ens i alle 4 strofer. Rimskemaet er a-b-a-b-c-d-d-c. I de første 4 vers, er der krydsrim og enderim. Vers 1 rimer på vers 3. Vers 2 rimer på vers 4. Vers 5 og 8 rimer og er enderim. Vers 6 og 7 rimer med hinanden og er parrim.
I teksten opholder vi os i et idyllisk miljø, hvor alting er perfekt. Vi er i Danmark, og vi bliver fortalt om alle de værdier, H.C. Andersen elsker ved Danmark. Der er dermed en positiv miljøbeskrivelse i digtet. Og i slutningen af alle stroferne ligger verset ”Dig elsker jeg, Danmark mit fædreland”, som er en virkelig patriotisk sætning, hvor H.C. Andersen sætter pris på alle de ting, han har nævnt ovenover i strofen. Dette er også det vers, der gør teksten til en rigtig nationalsang, fordi man kan huske sætningen, og alle kan synge med på sætningen. En anden nationalsang, med et stærk sidste vers, er ”Der er et yndigt land” med ”Sin top i bølgen blå, sin top i bølgen blå.” Alle danskere kender denne sætning. Man synger den side om side, og man er stolt af at være dansk, når man råber sætningen højt.
Det er gratis at oprette en konto