Erindringer 11 år

Navn: Noah Aude Skeldrup Skole: Virupskolen Uni-Login: Noah1832

DEN ABSURDE STRANDTUR

11 år, livsglad og altid i gang med noget. Jeg husker de 11 år, som noget helt særligt, minderne derfra er noget jeg aldrig ville glemme - Pokemon jagt, Minecraft, Youtube og alle de ting der gjorde en håbefuld dreng på 11 år glad. Jeg huskede det rent faktisk ikke så godt, men da jeg lige begyndte og rode lidt i fotoalbummet, kom der minder frem, og det er da nogle der bestemt ikke skal glemmes. Carla fra klassen som kæreste - en muggen en af slagsen. Hun skulle bestemme det hele. Kaos og snerten af gråd da jeg ville slå op, ikke fordi jeg var synderligt ked af det over hende, men at situationen var sådan, at hun ikke gad og slå op. Hun var jo meget sød - det var bestemt ikke det, men det var jo hårdt til tider at være sådan en ung heartbreaker, samtidig med, at have en kæreste. Jeg husker sommerferien. Det var ferien mellem femte og sjette klasse. Vi var sammen stort set hver dag. Det var en dejlig solrig dag i starten af Juli, vi havde næsten lige fået sommerferie. Min daværende kæreste, Carla og jeg havde aftalt at mødes ved kystlinjen i skæring. Da vi mødtes skinnede solen ned på mine bare muskuløse arme eller det synes jeg ihvertfald selv de var. Fuglene kvidrede lystig og jeg kan huske hvordan mine Spider-Man sandaler klappede da mine fødder rørte sandet. Vi skulle mødes henne ved badebroen. jeg hørte et højt skingert skrig og i det næste øjeblik var jeg ved at blive kvalt i et kæmpe kram. Vi havde bestilt en familiepizza på min fars regning - en stor pizza med kebab, salat og dressing. Alting kørte som smurt, indtil jeg kom til at sparke sand på hendes pizza - det værste der kunne ske. Carla kiggede op på mig, med et blik der lignede hun kunne dræbe mig på stedet. Hun havde ikke forventet, at se sådan en side af mig - en ondskabsfuld side. Hun blev så sur, at hun valgte at kaste en sten på mig. Stenen ramte ikke bare et tilfældigt sted, men desværre mine testikler. Jeg havde så ondt, at jeg ikke kunne kaste en tilbage. Det var nok også heldigt for Carla, ellers havde hun højst sandsynligt været hjerneskadet i dag. Jeg tog en drastisk beslutning, som lød på, at Carla skulle have buksevand. Jeg sneg mig ned til vandet, selvom jeg havde store smerter i underlivet. Jeg frygtede for at blive steriliseret efter Carlas angreb. Jeg havde en drikkedunk med, som var helt tom - den skulle bruges som våben mod Carla. Jeg fyldte drikkedunken helt op med saltvand, hvor der var sivet lidt sand med i. Carla lå oppe på mit håndklæde, hvor vi sad og spiste. Jeg sneg mig rundt om en grøn busk, uden Carla så mig. Jeg var helt oppe ved hende nu, uden hun havde set skyggen af mig. Jeg åbnede drikkedunken langsomt og lydløst… og splask, så var Carla våd som en klam vandmand. Lige i samme øjeblik som jeg kastede vandet, kom min far, for at hente Carla og jeg.