Romantikken er en europæisk åndsretning som litterært strækker sig over perioden fra ca. 1800-1850. Perioden gør sig gældende inden for de forskellige kunstarter som filosofi, poesi og videnskab. ‘Det gode, det sande og det skønne’ er idealerne for romantikken og centralt i perioden står dyrkelsen af naturen, der ses som udtryk for det oprindelige, det ægte, for uskyld og umiddelbarhed. Modsætningen bliver byen, hvor den kolde forstand, økonomisk beregning og moralsk snæversyn regerer. Ligeledes dyrkes det ”naturlige” menneske, barnet og folket, som det sker i romantikkens genrer, eventyret, idyllen og folkevisen.
Det er vigtigt at man ikke sammenligner romantikken med romantismen, da disse er vidt forskellige stilarter.
Romantismen er perioden efter romantikken som ligger op til naturalismen, der i den grad er en kontrast til romantikken. Hvor man i romantikken behandler det religiøse, åndelige, sande og det skønne, tages der i naturalismen afstand fra romantikkens idealer. Her gælder i stedet alt som kan måles og vejes, hvor naturvidenskaben spiller en central rolle.
Romantikerne har tilbøjelighed til at forskønne alting, hvorimod naturalisterne ikke forsøger på en sådan forskønnelse af virkeligheden, men ser den derimod som en barsk og uskøn realitet.
I Oehlenschlägers erindringer fra 1829, gør han rede for opfattelsen af livet og kunsten og hans egen opfattelse af disse.
Det er gratis at oprette en konto