1 / 2 sider - klik for at bladre

Oplysningstiden og dens centrale tænkere

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 10
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Oplysningstiden og dens centrale tænkere er en dansk-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 2 sider (546 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 25. marts 2020.

Redegørelse for oplysningstiden, dens historiske perspektiv og grundtanker om frihed, lighed og broderskab. Opgaven præsenterer centrale filosoffer som Rene Descartes, Immanuel Kant og Thomas Jefferson, der bidrog til periodens fokus på fornuft og menneskerettigheder. Desuden behandles Ludvig Holbergs rolle som komedieforfatter og hans kritik af samfundet.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Gennemgang af oplysningstiden og dens centrale tænkere. Indeholder relevante begreber og historisk kontekst, velegnet som inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • filosofi
  • fornuft
  • immanuel kant
  • ludvig holberg
  • magtens tredeling
  • menneskerettigheder
  • oplysningstiden
  • rené descartes
  • thomas jefferson

Store spørgsmål, som giver små betydninger for fremtiden.

Immanuel Kant

Man skal opfører sig således at ens gerninger kan ophøjes til lov. Det vil sige at man skal opfører sig så godt at alle de ting man gør skal blive til en lov.

Tysk filosof, undervisning i matematik, pædagogik.

Han grundlagde den moderne etik.

Født d. 22 april 1724

Thomas Jefferson

Han er født 1743-1826.

Han tænkte at alle mennesker var skabt med samme rettigheder og alle mennesker er lige.

Man skal være kritisk over for den viden man får, man skal tænke over tingene.

Han gad ikke at overtage hans fars tobak. Menneskerettigheder.

Han udtaler sig filosofiske tanker til folk.

Han brugte meget af sine taler til at fortælle man er nødt til at tænke selv.

Oplysningstiden – i et historisk perspektiv

Anders Korsgaard Pedersen,2012 (4,2 ns.)

Det skulle være muligt for alle at have den rette viden og oplysning.

Grundtanken var frihed, lighed og broderskab.

Alle adlød kongen og kirken. Det var det mest vigtige.

Det var meget vigtigt at kunne få viden, og give viden videre.

Man skulle samle viden og være oplyst.

Enevælden havde mange konsekvenser for Danmark, der var meget frustration over den måde folk blev behandlet på. Der blev forbudt mod handel af slaver, der kom mere menneskelig strafferet, tyveriforordningen, ophævelsen af stavnsbåndet, og et ændret syn på pædagogik.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver