Der kommer en anden hund gående mod Bastian og mig. Bastian begynder at gø højt, jeg trækker ham ind til mig og bukker mig ned over ham, så bliver han altid musestille, for han ved jeg ikke vil have det. ”Katrine!? Gud Katrine er det virkelig dig!?” siger en bekendt stemme. Jeg rejser mig op. Lige i det jeg har rejst mig, står Sif foran mig. Jeg er helt mundlam, jeg kan slet ikke få nogle ord ud af mig, mit hjerte løber så hurtigt som en gepard. Sif løber de sidste skridt mod mig og omfavner mig hårdt. ”Alt for længe siden” siger hun og smiler.Jeg smiler igen ”Ja det er så””Hvor lang tid er der gået? Er det 2 år vi slet ikke har snakket sammen nu?”Jeg kan se at Sif mister sit smil, hun ser nærmest ked af det ud nu. ”Ja, vi har ikke engang set hindanden i 5 år” ”Nej fordi jeg skulle på den åndssvage rejse””Åndssvage rejse?” Spørger jeg forvirret. Sif havde drømt om den tur siden hun blev født, den kunne umuligt have været dårlig.”Det en lang forklaring, skal vi ikke tage et glas vin en dag? Så kan jeg fortælle om turen og vi kan snakke om alt det vi er gået glip af.”Jeg bliver helt glad inden i ”Det synes jeg lyder som en god ide” Vi smiler og krammer farvel, hun dufter dejligt som hun plejer af jordbær.
Det er gratis at oprette en konto