Fundamentet for et velfungerende demokrati er tillid. Tillid til vores medmennesker, til vores stat og ikke mindst til vores politikkere. Tillid til vores politikere kræver dog, at deres retorik i den offentlige debat er ordentlig, idet de fungerer som autoritære repræsentanter for vores befolkning. Ikke desto mindre har tonen i dansk politik længe været grov, og særligt udviklingen og udbredelsen af sociale medier – særligt Facebook – har bidraget til dette. Netop problematikkerne der følger ved brugen af medier som kommunikativt redskab, kritiserer Kristoffer Munk i artiklen: ”Tillykke med Rasmus Paludan, politikkere - I har selv skabt ham”.
Trods den grove tone i dansk politik ikke ny, kom det dog alligevel som et chok blandt befolkningen, at den kontroversielle politiker Rasmus Paludan med hans parti stram kurs – kendt for deres ekstreme udlændingepolitik og provokerende sprog – blev opstillingsberettiget til Folketinget i april 2019. Ifølge Kristoffer Munk har vi politikkerne at takke for det, der med sin hovedpåstand i artiklen mener, at de selv har skabt den debatkultur, han profiterer af, og brugt de samme kommunikative værktøjer som ham. Denne problemstilling skitserer han blandt andet på sarkastisk vis med et retorisk spørgsmål:
”Hvis man kigger på Stram Kurs’ holdninger og partiprogram adskiller det sig væsentligt fra de øvrige partier, men hvad angår de kommunikative virkemidler og metoder er billedet anderledes. For hvad er i grunden forskellen på Cirkus Paludan og Cirkus Folketing?”
Det er gratis at oprette en konto