Den demokratiske samtale og sociale medier

På en enkel dag veksler vi mennesker flere tusinder af ord mellem hinanden, ofte uden at tænke over hvor meget magt de ord vi benytter os af, egentlig har. Nærmest alt hvad vi siger kan fortolkes til noget kontroversielt. Det er der vel heller ikke noget galt i. Men når man glemmer vigtigheden af samtaler og det sprog man benytter sig af, mister man essensen for hele demokratiet. Det er et emne Dy Plambeck debatterer i sin artikel fra Politikken d. 30. april 2017, hvor hun argumenterer for hvor vigtige samtaler og deres indhold er for at bevare demokratiet. På den anden side har sociale medier udfordret måden man har en samtale på, som Vincent Hendricks ridser op i sit interview med TV2 News d. 14. november 2014.

Plambeck er i sin artikel bekymret for demokratiets overlevelse i takt med de udviklinger der foregår. I hendes optik bliver sproget og samtaler brugt på en forkert måde, som både svigter andre mennesker, men også gør at sproget mister værdi: ”I USA har vi bevidnet, at Donald Trump først vandt valgkampen med en brutal retorik og efterfølgende har taget sproget som gidsel i sin politiske karriere ved at gøre løgn og usammenhængende udtalelser til en bevidst strategi. Ordene er ved at miste deres værdi, sproget sin kraft, og derved dør samtalen ud. Også i Danmark.” (s. 2 l. 45-49) I stedet for at bruge sproget til at udtrykke egne holdninger og meninger for at oplyse andre mennesker, er formålet med samtalen i højere grad at manipulere og nedgøre andre mennesker for at opnå det man selv ønsker. For eksempel nævner hun Donald Trump som har brugt en stigmatiserende retorik som et strategisk middel for at styrke sin egen politiske agenda. Desværre gælder dette ikke kun USA, men er også noget man er begyndt at se i dansk politik, især på højrefløjen og til dels midterfløjen, hvor eksempelvis Socialdemokratiet er begyndt at bruge en langt mere nedladende tone overfor minoritetsgrupper som et middel til stemmemaksimering. Ifølge Plambeck er dette en ”alarmerende” situation, hvis man altså ønsker den demokratiske styreform i fremtiden.