CO2 og metan (CH4) er to af de vigtigste drivhusgasser. De indeholder begge grundstoffet kulstof (der har symbolet C) og indgår derfor i det globale kulstofkredsløb. Kulstof er bundet i en række depoter i havene, på land og i atmosfæren, som hele tiden udveksler forskellige kulstofforbindelser med hinanden. Disse udvekslinger udgør kulstofkredsløbet. Hvor meget kulstof, der er i de enkelte depoter, varierer naturligt både over årtusinder og over enkelte dage, men den samlede mængde kulstof er konstant.
De vigtigste depoter kan ses på figuren herunder:
Figur: Det hurtige kulstofkredsløb består af hydrosfæren (have, floder og søer), atmosfæren og biosfæren (alt levende). Det langsomme kredsløb cirkulerer kulstof mellem det hurtige kredsløb, dybhavene, fossile brændstoffer og Jordens indre.
Atmosfæren indeholder mindre kulstof end de andre depoter, men stort set al udveksling af kulstof mellem depoterne foregår gennem atmosfæren. Biosfæren udgør et stort depot for kulstof. Planter på land og alger i verdenshavene og søer optager CO2 fra luften gennem fotosyntese, som er en proces, hvor de bruger energi fra solens stråler sammen med vand til at lave kulstofforbindelser, der danner organisk stof og ilt.
DEFINITION: SFÆRER
En sfære kan defineres som et afgrænset område, hvor bestemte processer foregår.
Biosfæren: Alt levende.
Atmosfæren: Den luft som omkranser jorden, der både beskytter mod UV-stråling og indeholder nitrogen, N2, (cirka 78 %), ilt, O2, (ca. 21 %), argon, Ar, (omkring 0,93 %). Den sidste procent udgøres af mange forskellige molekyler, herunder drivhusgasserne.
Det er gratis at oprette en konto