Den sociale skævhed lever stadig i bedste velgående i Danmark. Mange børn af socialt udsatte danskere får stadig sværere ved at bryde den sociale arv og tage en højere videregående uddannelse end deres forældre. I opgaven er der vedhæftet tre forskellige bilag skrevet af to journalister og en professor i sociologi, som alle tre deler deres synspunkter på social skævhed ift. børn i uddannelsessystemet. Den første mener i højere grad, at en væsentlig del af ansvaret kan placeres hos forældrene. Den anden mener, at lærerne i højere grad skal medtænkes i udfordringen mod at bryde den sociale skævhed. Den tredje sporer sig hurtigt ind på begrebet mønsterbryder. I opgaven vil jeg sammenligne de tre bilag med hinanden, som alle omhandler den sociale skævhed i Danmark og herunder vilkår og muligheder for børn fra de forskellige socialgrupper i forhold til uddannelse. Jeg vil inddrage sociologiske begreber til at understøtte min opgave samt faglig viden fra undervisningen.
Hvad kan der udledes om sammenhængen mellem forholdet mellem alder og brugen af de sociale medier i den danske befolkning? I besvarelsen skal du anvende sociologiske begreber.
Figur 1 er en figur udarbejdet af Danmarks Statistik. Den viser andelen af den danske befolkning, som benytter en social netværkstjeneste. Man kan ud fra figuren og tendenslinjen udlede at antallet af den danske befolkning, som bruger sociale medier er højere jo yngre man er. Der er en klar sammenhæng mellem alder, som er den afhængige variable ud af første akse og brugen af sociale medier, som er den uafhængige variable ud af anden akse. Figuren viser en cigarform, da punkterne ligger tæt på hinanden og der ingen outliners er. Der er en positiv sammenhæng i tendenslinjen med en hældningskoefficient på 1,1482, hvilket vil sige, at når man går et år ned i alder, stiger brugen af sociale netværkstjenester med 1,182 i procent.
Det er gratis at oprette en konto