Hvad handlede påskekrisen om? Hvorfor var det en demokratisk krise?
Påskekrisen var en krise der opstod i efterkrigstiderne efter første verdenskrig. Efter krigen kom stridende modsætninger frem, og der opstod en polarisering af modsætninger i det danske samfund, som skete under påskekrisen i 1920. Disse modsætninger bygger på, at der på den ene side var arbejdere og mindre lønmodtagere. De var repræsenteret af socialdemokraterne og radikale. Den anden side bestod af bønder, selvstændige erhvervsdrivende og højere funktionærer. De var repræsenteret af venstre og konservative.
Problemerne opstod grundet politiske årsager. Først handlede det om opfattelsen af de flere statsindgreb, og hvordan man bør regulere produktion og forbrug.
Udover det, så var der et problem i forholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere. Arbejderne kæmpede om deres ønsker og mål, og efterkrigstiden blev arbejderne succesfulde i at få en væsentlig lønstigning og 8 timers arbejdsdag. Der blev optrådt en militant bevægelse af venstrefløjen. Det var ikke særligt betydningsfuldt men var succesfulde i at gøre arbejdsgiverne bange og nervøse.
Endnu et problem var forhold til grænsen i Syddanmark. Efter Versailles konferencerne, så fik Danmark mulighed for at få den dansktalende del af Slesvig tilbage igennem afstemninger. Ved Flensborg endte det med, at 75% stemte Tysk. Mange i Danmark mente man at den gamle danske by ikke bør være tysk, og pressede den danske regering om at gøre noget ved det. Disse ”mange” blev kaldt for Flensborgbevægelsen, og de fik støtte af Venstre og Det Konservative Folkeparti. De så det som en mulighed for at få det radikale regering til at gå af.
Det er gratis at oprette en konto