Analyse af Saks

Dansksindede nordslesvigere under Første Verdenskrig af Hans Wolf, professor emer., dr.med. og cand.mag.

I

Første Verdenskrig var både soldaten ved fronten og de, der var hjemme, berørt af krigen. Det var første gang i verdenshistorien, der kunne tales om en total krig, forstået på den måde, at både hæren ved fronten og hele samfundet var involveret og påvirket. Det gjaldt især det daværende tyske kejserrige, men dermed også de dansksindede i Nordslesvig,1 der siden 1864 var en del først af Preussen og siden 1871 af det tyske kejserrige. Ved fronten var soldaterne udsat for store lidelser, lemlæstelse og død. Ved hjemmefronten led befolkningen under mangel på levnedsmidler og dagligvarer pga. de allieredes blokade af Tyskland. Det følgende er en redegørelse for, illustreret ved personlige vidnesbyrd, hvorledes de 26.000 dansksindede nordslesvigske soldater ved fronten og den dansksindede befolkning i Nordslesvig mestrede adskillelsen og lidelserne ved fronten og hjemmefronten i de fire år, krigen rasede. Første Verdenskrig begyndte med kejser Wilhelm 2.s krigserklæring til Rusland og udsendelse af mobiliseringsordre om aftenen den 1. august 1914 med virkning den 2. august (ill. 1). I Nordslesvig blev ordren kundgjort i garnisonsbyerne, og allerede den 2. august begyndte de dansksindede nordslesvigske mænd at strømme til de garnisoner, hvor de fra 20-årsalderen som tyske statsborgere i tre år havde aftjent deres værnepligt. I første omgang skulle mænd af reserven, dvs. de inden for de sidste fire år hjemsendte soldater,