De fem grundformer for dokumentarfilm

Fremlæggelse af et problem – og ofte også af en løsning

Klart og simpelt struktureret

Alvidende fortæller

Stærkt styrende voice-over

Billedsiden er mest illustrativ

Den observerende form

Forsøg på at indfange den ”rå virkelighed”

Ingen fortæller, ingen voice over

Fluen på væggen

Fokus på ”det levede liv”, og de magiske /sigende øjeblikke

Åben form (tilskueren gives lov til at konkludere selv)

Den poetiske

Ingen historie som sådan

Fokus på sanselige og poetiske sider af virkeligheden – frem for konkret historie

Æstetik og musik er ofte det centrale

Den personlige form

Subjektivt fortalt (instruktøren er ofte selv synlig) – selvfremstilling

Brug af filmiske virkemidler

Fokus på den personlige historie

Vi kommer tæt på det private

Den fiktive

Nyere tendens, dog med rødder i 1960’erne

Blanding mellem fiktion og fakta.

(Fx dramatiserede historiske begivenheder, der ikke findes filmoptagelser af. Dramadokumenter)

Problematisering af sandhedsfremstillinger